ÅRGANG
"Årgang" er en særlig type fotografering, som jeg tilbyder én gang om året i forbindelse med skolestart.
Som mor kender jeg alt til at jeg har sendt mit barn afsted til skolefotografen, hvorefter de kommer hjem i noget ekstra tøj kassen, uglet hår og måske et sår i panden - for ikke at tale om det stive, kunstige smil som barnet har tvunget frem. Det har måske sin egen charme, men det er ikke det billede jeg drømmer om at hænge op på væggen. Derfor har jeg kastet det traditionelle koncept "skolefotos" op i luften for at se, hvor det kunne lande - mit bud er simpelt, og meget ligetil! Jeg tror på at bedste billeder opstår, når der er ro og nærvær. Det skaber vi bedst, når der ikke står 20 andre børn og venter uroligt i baggrunden. Her er du som forældre med til at skabe trygheden, så vi sammen kan fange de ærlige, kærlige og autentiske øjeblikke.